HENRIK ØRUM

Henrik Ørum var en af de personer, som blev udvalgt til at bruge en kort periode af livet på en øde ø. En kort periode af livet som efterfølgende har fået en stor plads i hjertet. Oplevelsen på øen har givet Henrik Ørum et anderledes syn på livet og anskuelsen af mennesker.
Henrik er hoppet ud af skærmen for at fortælle om oplevelserne på Robinson Ekspeditionen. Han fortæller så levende om oplevelsen, at man fornemmer sandet mellem tæerne og den bagende sol, som var en stor del af tiden på øen. Henrik har svaret på mange af de ubesvarede spørgsmål.
Hvordan vil man reagere, hvis man selv var deltager? Var der nogle som blev sendt hjem af taktiske grunde? Hvordan har ekspeditionen påvirket deltagerne? Har de ændret sig som personer? o.s.v. o.s.v.
Det lille univers, som deltagerne har været en del af på øen, har for mange givet et ændret billede på dagligdagen. Henrik Kommer ind på de ændringer, som opholdet har betydet for ham. Han kommer omkring det lille univers, som kan relateres til vores daglige univers.
Opholdet på øen sat i relation til stress, kommunikation, tolerance og samarbejde samt de paralleller, der kan trækkes til det daglige arbejde og forholdene på en arbejdsplads. Henrik Ørum er født i 1956 mens faderen var i Tivoli for at skyde bjørne. Studentereksamen i 1997 og militærtjeneste i Dronningens klæder i Vordingborg. Politibetjent fra 1982-89 og uddannet jurist i 1989 og tilknyttet Det Danske Handelskammer. Fritiden bruges til modelarbejde for Scandinavian Models.